Sådan beregner du luftmængden i ventilation
Når du planlægger eller optimerer et ventilationssystem, er det vigtigt at sikre den rette luftmængde. For lidt ventilation kan give dårligt indeklima, mens for meget kan føre til unødigt energiforbrug. Derfor er det en god idé at kende til de faktorer, der påvirker beregningen – og hvordan du finder det rette niveau. Her får du en oversigt over de vigtigste elementer, du skal tage højde for.
Krav og anbefalinger
I Danmark findes der både bygningsreglementets krav og forskellige anbefalinger, der handler om luftskifte i boliger og bygninger. Ifølge bygningsreglementet skal boliger have et grundlæggende luftskifte på mindst 0,3 liter pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet etageareal. Det sikrer en basal udskiftning af luften og forebygger fugt, skimmel og dårlig luftkvalitet.
Men kravene er minimumskrav. I praksis kan det være nødvendigt med højere luftmængder – især i rum med høj aktivitet, mange personer eller særligt behov for frisk luft, som f.eks. køkkener, badeværelser og soveværelser.
Derudover findes der også anbefalinger fra f.eks. Arbejdstilsynet og brancheforeninger, som går mere i dybden med, hvor meget luft der bør tilføres afhængigt af rumtype, personbelastning og andre forhold. I skoler og institutioner anbefales det f.eks. ofte med 5-7 liter luft pr. sekund pr. person.
Hvordan er aktivitetsniveauet i rummet?
En vigtig faktor i beregningen er, hvordan rummet bliver brugt. Et soveværelse med én eller to personer stiller ikke de samme krav som et kontor, et mødelokale eller en stue, hvor der er mange til stede i længere perioder. Jo mere aktivitet og jo flere personer, desto større behov for frisk luft.
Aktivitetsniveauet handler også om, hvad folk foretager sig. Hvis man sidder stille ved et skrivebord, udskiller man mindre fugt og CO₂ end ved fysisk aktivitet. Derfor vil et hjemmekontor kræve mindre ventilation end et fitnesslokale, selv med samme antal personer.
Når man beregner luftmængden, tager man derfor udgangspunkt i enten antallet af personer eller i rumarealet – og i mange tilfælde begge dele. I boliger er det almindeligt at tage udgangspunkt i arealet, mens det i institutioner og arbejdspladser ofte er antallet af personer, der er i fokus.
Hvordan er luftforureningen i området?
Det er ikke kun inde i rummet, man skal kigge på. Også udeluften spiller en rolle. I områder med meget trafik, industri eller brændeovne kan der være højere koncentrationer af partikler og forurening i udeluften. Her er det vigtigt at have et ventilationsanlæg, der både kan filtrere luften og sikre, at mængden af frisk luft passer til behovet.
I nogle tilfælde kan det betyde, at man skal bruge filtre med højere filtreringsgrad (f.eks. ePM1 eller F7-filtre), så man ikke fører skadelige partikler ind i boligen. Samtidig er det vigtigt at tilpasse luftmængden, så man får en effektiv udskiftning uden at trække for meget forurenet luft ind.
I landlige områder eller områder med god luftkvalitet kan behovet for filtrering være mindre, men man skal stadig sikre tilstrækkelig ventilation – særligt hvis boligen er tæt og velisoleret, som det er tilfældet i mange nyere huse.
Lad os beregne det for dig
Det kan virke teknisk at finde frem til den præcise luftmængde, men heldigvis behøver du ikke gøre det selv. Der findes værktøjer og beregnere, som hurtigt kan give dig et overblik – og hos os tilbyder vi også at lave en konkret vurdering ud fra dine behov.
For at lave en korrekt beregning skal vi vide lidt om boligens størrelse, antal personer i husstanden, hvilke rum der skal ventileres, og hvordan boligen bliver brugt i dagligdagen. Ud fra det kan vi anbefale den rette løsning – både når det gælder luftmængde, filtertype og anlæg.
En korrekt dimensioneret ventilation betyder bedre indeklima, lavere energiforbrug og en løsning, der er tilpasset både boligen og dem, der bor i den. Derfor er det altid en god idé at tage en snak med en specialist, inden man vælger eller opgraderer sit ventilationsanlæg.
